RUOs Politik

Her har vi et uddrag af de resolutioner RUO har fået behandlet på Radikal Ungdoms Hovedbestyrelse gennem tiden, både vedtaget og nedstemte resolutioner.

Barselsorlov efter den islandske model (forældet)

Radikal Ungdom Odense mener, at barselsorloven skal reformeres efter den islandske model som forbillede, hvorefter 1/3 er forbeholdt den ene forælder, 1/3 er forbeholdt den anden forælder, og 1/3 er til fri disponering mellem de to forældre.

Vedtaget på HB1 2011 d. 25.-27. november

Beskæftigelsesfradrag efter engelsk forbillede (forældet)

Det nuværende beskæftigelsesfradrag beregnes som 4,25 pct. af arbejdsindkomsten og kan højst blive 13.600 kr./året, dvs. fradraget er stigende op til en arbejdsindkomst på 320.000 kr./året, hvorefter det forbliver konstant. I modsætning hertil modtager borgere med lave indkomster i Storbritannien et højt beskæftigelsesfradrag, hvorefter dette hurtigt nedtrappes og udfases ved højere indkomster, således at udgifterne holdes på et forsvarligt niveau. Et system a la det engelske har som fordel, at man i højere grad målretter beskæftigelsesfradraget det segment af borgere, der umiddelbart ikke har et økonomisk incitament til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvilket grundet de relative høje indkomstoverførsler er et væsentligt problem i Danmark. En reform af beskæftigelsesfradraget alene ville kunne holdes udgiftsneutral, da der blot sker en omlægning af fradraget fra de højtlønnede til de lavtlønnede.

Vedtaget på HB1 2011 d. 25.-27. november

Opret forfatningsdomstol (forælde)

Visse lande (eks. Tyskland) har en egentlig forfatningsdomstol, mens andre (eks. USA) behandler forfatningsspørgsmål ved den højeste domstol i det almindelige domstolssystem. I Danmark varetages kontrolfunktionen af Højesteret, som dog kun ganske sjældent og ofte i forbindelse med civile søgsmål rejser sager om evt. forfatningsstridighed. Det vil derfor øge retssikkerheden, hvis der bliver oprettet en decideret forfatningsdomstol (evt. med forbindelse til Højesteret), som primært får til opgave at kontrollere, hvorvidt lovgivningen er i overensstemmelse med Grundloven samt de af Danmark tilsluttede internationale konventioner.

Vedtaget på HB3 2011 d. 14.-15. maj

Frigør arbejdsmarkedspensionerne (forældet)

I Danmark har det længe været således, at det ikke er lønmodtageren, som har indflydelse på valg af pensionselskab, men i stedet virksomheden eller fagforeningen, som gennem en række aftaler beslutter, hvor pengene skal deponeres. En frigørelse af arbejdsmarkedspensionrene er for det første fair overfor lønmodtagerne, qua deres ret til selv at have fuld indflydelse over pensionmidlerne herunder ikke mindst valg af pensionselskab. For det andet vil en frigørelse af arbejdsmarkedspensionrene sandsynligvis skabe en øget konkurrence mellem pensionselskaberne qua kundernes større mobilitet, hvilket alt andet lige vil øge effektiviteten og give bedre afkast på investeringerne.

Vedtaget på HB5 2010 d. 25.-26. september

Flere faste fotofælder (forældet)

I lande som Sverige, Tyskland og Frankrig, hvor udviklingen i trafiksikkerhed de senere år har været positiv, har myndighederne opsat massevis af de såkaldte stærekasser, hvilket klart indikerer en gavnlig effekt. Ifølge en rapport fra DTU Transport er de automatiske fartkontroller samtidig blandt de bedste trafikinvesteringer for samfundet, da det vurderes, at den samlede gevinst i sparede liv og omkostninger er 2-3 kroner for hver eneste krone, der investeres i de faste fotofælder, mens den tilsvarende gevinst ved at investere en krone i forebyggelse af trængsel på vejene kun er 1-2 kroner.

Vedtaget på HB4 2010 d. 21.-22. august

Fast valgdag til Folketinget hvert fjerde år (nedstemt)

I dag er det statsministeren, som alene bestemmer, hvornår et Folketingsvalg skal afholdes i Danmark, bare dette sker senest hvert fjerde år. Ud fra et rent demokratisk synspunkt kan dette anses som værende problematisk, da regeringspartierne dermed har en umiddelbar fordel ved at kunne udskrive valg, når dette anses som værende mest opportunt. Desuden medfører den nuværende situation, at Folketinget i længere perioder af gangen kan blive handlingslammet, da de enkelte partier forsøger at positionerer sig med henblik på at vinde et måske kommende valg.

Nedstemt på HB3 2011 d. 14.-15. maj

Forbyd alkoholreklamer (nedstemt)

Danmark er et af de europæiske lande, som har det største alkoholforbrug med mere end 11 liter ren alkohol per person om året. Dette har store sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen samt udgør en væsentlig økonomisk belastning for det danske samfund. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) vurderer, at kommunerne som et absolut minimum bruger 3,1 milliarder kroner om året på personer, der enten er i alkoholbehandling eller har haft kontakt med sundhedsvæsnet på grund af alkohol. Flere internationale læger og sundhedseksperter har i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet# påpeget, at reklamer for alkoholiske drikkevarer ved at sammenkæde alkoholbrands med en positiv og hyggelig atmosfære er med til at øge alkoholforbruget blandt især unge forbrugere. På denne baggrund anbefaler eksperterne et totalt forbud mod reklamer for alkoholiske drikkevarer, da dette ikke kun vil mindske alkoholforbruget, men ligeledes være et af de det mest omkostningseffektive tiltag. Et lignende forbud mod tobaksreklamer blev i 2002 indført i Danmark.

Nedstemt på RUO bestyrelsesmøde 2011. Resolutionen er aldrig blevet stillet på et HB-møde.

Nedlæg Etisk Råd (nedstemt)

Den danske befolkning samt dets politikere kan sagtens selv tage stilling til etiske problemstillinger uden et særligt råd af meningsdannere til at guide dem. I modsætning til områder såsom økonomi, jura, medicin og naturvidenskabelig forskning, hvor politikerne og samfundets borgere har brug for konkret viden, så kræver etiske overvejelser ikke særlig ekspertise eller erfaring. Ikke så sjældent har Etisk Råd været modstander af morgendagens teknologiske fremskridt herunder i særlig grad på det medicinske område.

Nedstemt på HB2 2011 d. 12.-13. februar

Stop the race to the bottom (nedstemt)

Gennem de seneste år har der været en bestandig kamp mellem medlemsstaterne af EU for at opnå den laveste selskabsskat og dermed tiltrække virksomheder og investeringer på bekostning af nabolandende. Ifølge en rapport fra ICFTU# (International Confederation of Free Trade Unions) er den gennemsnitlige selskabsskat faldet fra omkring 45 pct. til omkring 30 pct. de seneste 20 år, og hvis denne tendens fortsætter kan det få store økonomiske konsekvenser for den fremtidige finansiering af den offentlige service i Europa. EU er en oplagt institution at benytte, da en fælles minimumsats for selskabsskatterne til en vis grad forhindrer medlemsstaterne i at konkurrere på dette parameter og påbegynde et race to the bottom. En minimumssats på 20 pct. anses som værende rimelig, da den gennemsnitlige selskabsskat blandt de 27 EU-lande i dag er på 23,2 pct., samt at et flertal af medlemsstaterne allerede har en skattesats på over det foreslåede niveau#.

Nedstemt på HB3 2011 d. 14.-15. maj